VORES IDENTITET

CREATING BOARD VALUE

BOARD GOVERNANCE A/S er Skandinaviens mest betydende udbyder af forretnings-og ledelsesorienterede produkter til bestyrelser, bestyrelsesledere og direktioner i både den private og offentlige sektor. I mere end 4.000 virksomheder arbejder bestyrelsesmedlemmer, som har gennemgået en bestyrelsesuddannelse eller modtaget personlig bestyrelsestræning hos BOARD GOVERNANCE A/S.

De er blevet trænet i nye arbejdsformer og metoder, som aktivt fokuserer på at skabe værdi for virksomheder og organisationer i alle brancher. Se vores referencer samt oplysninger om vores Research Center som er ansvarlig for vores faglighed og metoder.

VI ER VILDE MED AT ARBEJDE MED BESTYRELSER!

Vi har derfor alene fokus på den samlede topledelse (bestyrelse og direktion), og vores afsæt er, at bestyrelsesarbejde er at arbejde med mennesker og forretningsledelse på topniveau. Derfor har vi tilknyttet en række førende internationale forskere, erfarne bestyrelsesledere og erhvervstunge ressourcepersoner. Dette sikrer, at vores arbejde altid er baseret på den nyeste viden og best practice. Samtidig er vi meget bevidste om, at vores produkter skal kunne anvendes i praksis og skabe resultater for de bestyrelser vi samarbejder med.

Det er vigtigt for os, at vi vedvarende bliver bedre og bedre til at dokumentere, og give læring videre om hvordan de menneskelige faktorer spiller ind på bestyrelsens reelle mulighed for at bidrage til vækst og forretningsudvikling.

Vi er stolte af vores mod til at søge nye veje, ny viden, nye metoder og kombinere disse med vores kunders solide praktiske erfaring. Vi opfatter os selv som vores branches ”Apple firma” – dem der tænker nyt, ændrer syn på bestyrelsesarbejde, og giver nye muligheder, som kun få kunne forestille sig, men nu er en accepteret måde at arbejde i og med bestyrelser på.

Vores udgangspunkt er det ledelses- og forretningsorienterede bestyrelsesarbejde, herunder i og omkring topledelsen og de ressourcer som de sammen kan bidrage med til at skabe værdi. Bestyrelsesarbejde er menneskearbejde, og vejen til forretningsmæssig succes er ved optimal anvendelse af de menneskelige ressourcer og kompetencer på både direktions- og bestyrelsesniveau.

Vi lægger derfor stor vægt på de menneskelige og ledelsesmæssige aspekter i bestyrelsesarbejdet. Gennem alle vores kurser, seminarer og bestyrelsesuddannelse træner vi, hvordan vi som individer kan skabe værdi og udvikle virksomhedens forretningspotentiale.

Vi udbyder løbende minikurserne BOARD ROOM™ og AT HOME EDUCATION™ samt moderne bestyrelsesuddannelser heriblandt STRATEGIC BOARD ROOM™, CHAIRPERSON™ og BANK GOVERNANCE™.

Ud over kurser, seminarer, events og bestyrelsesuddannelser arbejder vi med forretningsområderne; REKRUTTERING, EKSTERN BESTYRELSESVURDERING® og BESTYRELSESLICENS® til bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesledere.

Via BOARD GOVERNANCE A/S Research Center har vi tilknyttet en række førende internationale forskere, erfarne bestyrelsesledere og erhvervstunge ressourcepersoner. Dette sikrer, at vores arbejde altid er baseret på den nyeste viden. Samtidig bidrager vi til, at forskernes resultater kan anvendes i praksis.